En særtransport med en stor komponent fra en vindmølle er havareret og skaber store trafikale udfordringer torsdag morgen.
Transporten er så beskadiget, at vejen nu er helt spærret i begge retninger, og oprydningsarbejdet ventes at vare i flere timer.
Midt- og Vestjyllands Politi oplyser, at der er tale om en særtransport, der er væltet eller delvist havareret, og myndighederne har været nødt til at lukke strækningen helt af.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

I et opslag på X skriver politiet: “Havareret særtransport lukker Givevej ved Ejstrupholm. Rute 176 Givevej er lukket mellem Brandevej og Hedegårdvej.”
Der er blevet etableret omkørsel i området, men trafikanter må forvente væsentlige forsinkelser, lyder det videre i meldingen: “Find eventuelt alternative veje. Oprydning forventes at være afsluttet torsdag middag.”
Billeder fra stedet viser en vindmølletransport, der står i en ustabil position hen over kørebanen. Store kraner og beredskabskøretøjer er tilkaldt for at sikre området og påbegynde den omfattende oprydning.
Politiet og beredskabet opfordrer bilister i området til at følge skiltning og vise tålmodighed.
Presse-fotos.dks udsendte fortæller, at det forlyder sig på stedet, at kranen, som skal løfte transporten, ankommer klokken 12.30.
Ny teknologi i Lidl skal give kortere køer, gladere kunder – og færre tyve.


