Rusland med skarp melding om Bornholm

Rusland kommer nu med en skarp melding om Bornholm i forbindelse med, at den danske regernig har gjort det klart, at der skal oprustes militært på øen

Regeringen fortalte onsdag aften, at den militære tilstedeværelse på Bornholm skal øges, og at Forsvaret skal tilføres yderligere 5.000 ansatte.

Der skal oprettes en ny infanteribataljon på Bornholm, således at det danske forsvar står stærkere i Østersøen, lød det fra forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) på et pressemøde.

Tropperne til den forstærkede position på Bornholm rykkes fra Haderslev. På dette punkt er der derfor tale om en omstrukturering.

Onsdag aften har Rusland kort efter pressemødet i Danmark reageret på den danske regerings meldinger om at opruste militæret på Bornholm.

(Læs Ruslands reaktion under billedet)

Illustrationsfoto

Rusland fortæller ifølge DR, at de vil overvåge det danske militær på solskinsøen.

‘Militariseringen af Bornholm blev udtænkt af København under det falske påskud af den ‘russiske trussel’, selv om Rusland ikke har og aldrig har haft aggressive hensigter over for Danmark, skriver den russiske ambassadør Vladimir Barbin i et skriftligt svar til DR og tilføjer:

‘Ønsket om at gøre øen til en bastion mod Rusland viser Danmarks engagement i den stigende konfrontation i regionen. Den russiske side vil overvåge den militære aktivitet på Bornholm med henblik på at udvikle nødvendige militær-tekniske modforanstaltninger for at imødegå mulige trusler mod Ruslands sikkerhed, herunder Kaliningrad-regionen, og mod den frie sejlads i Østersøen’

Udover oprustningen af Bornholm vil Forsvaret få tilført flere ansatte over hele landet.

Samlet set skal der komme 5000 flere ansatte i Forsvaret frem mod 2033. Dermed vil antallet af årsværk i Forsvaret gå fra cirka 23.000 til 28.000.

Antallet af værnepligtige stiger i samme periode til 6500.

‘Det her er en gigantisk ydmygelse af Trump,’ lyder det nu fra en dansk ekspert efter nye vilde meldinger i Ukraine-krigen