30-årig bilist bragede gennem elmast: Sådan ser uheldsstedet ud dagen derpå

Mandag var en vej spærret i mange timer, efter en mand havde påkørt en elmast, der knækkede. Dagen derpå bærer uheldsstedet stadig præg af det voldsomme uheld.

Presse-fotos.dk og en række andre medier bragte mandag aften historien om en 30-årig mand, der endte i et voldsomt solouheld.

Manden sad bag rattet i en bil, da han påkørte en elmast, der væltede. Det spærrede strækningen i over fem timer.

(Artiklen fortsætter under billedet)

En stor kran holder lige nu elmasten i skak, efter en 30-årig bilist påkørte den i aftes.

Simon Stage, der er vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, kunne i den sammenhæng oplyse til Viborg Folkeblad, at manden blev spiritussigtet, efter uheldet på Holstebrovej nær Viborg.

Vagtchefen udtalte samtidig i går aftes, at manden umiddelbart ikke var kommet alvorligt til skade.

Tirsdag eftermiddag, dagen derpå, bærer uheldsstedet fortsat præg af den voldsomme hændelse.

Her ses mastens ene ben være knækket af, hvorfor man har rekvireret en kran fra Elnetselskabet N1.

Det vides ikke, hvad den permanente løsning på stedet bliver.

Mandag var politiet talstærkt til stede i en mindre landsby. Politiet har anholdt en mand for at have dræbt en 31-årig kvinde.

Billedet er taget tidligt mandag aften, kort efter uheldet på Holstebrovej – nedenunder kan du se flere billeder fra uheldsstedet dagen derpå.