Toppolitiker fra Dansk Folkeparti død

En tidligere folketingspolitiker og nuværende medlem af Dansk Folkeparti er afgået ved døden i en alder af blot 58 år

Tidligere folketingsmedlem for Dansk Folkeparti og sognepræst Christian Langballe er død efter længere tids kræftsygdom.

Han blev 58 år, skriver TV Midtvest.

Christian Langballes hustru, Lone Langballe, fortæller til mediet, at hendes mand gik bort 19. april. Ud over hende var han omgivet af sine tre døtre, svigerbørn og børnebørn.

I juli sidste år fortalte Christian Langballe til Kristeligt Dagblad, at han var ramt af en hjernetumor og havde fået at vide, at han havde mindre end et år tilbage at lave i.

I september 2024 holdt han sin sidste prædiken i Tjele.

“Baggrunden er, at jeg er uhelbredeligt syg,” forklarede Christian Langballe dengang til TV Midtvest.

Christian Langballe bliver begravet fra Viborg Domkirke 29. april.

Christian Langballe blev ikke genvalgt for Dansk Folkeparti i 2019, og da hed det, at han var færdig med politik. Han stillede dog op igen i 2022, men blev heller ikke her valgt.

Den tidligere politiker var bosat i Foulum øst for Viborg.

Christian Langballe er søn af Jesper Langballe, som også var præst og politiker og i mange år sad i Folketinget.

Tilbage i sommer 2024 fortalte Christian Langballe, at han var blevet ramt af en hjernetumor, og at han havde fået at vide, at han ifølge statistikkerne havde mindre end et år tilbage at leve i.

Derfor valgte han at gå på pension, og 29. april bliver der sagt et sidste farvel til Christian Langballe, når han bliver begravet fra Viborg Domkirke.

Den 43-årige Andreas er blevet kendt fra Danmarks Radios aktuelle tv-dokumentar ‘Indefra med Anders Agger – Sikringen’. Her er hans mørke fortid og begåede forbrydelser