Politistyrker vælter frem til villavej: ‘Det er helt vildt’

Politiet er rykket massivt ud til en villavej, hvor et større område er blevet afspærret. Flere timer har der nu været foretaget tekniske undersøgelser på stedet

“Borgere herude siger, at de har hørt et højt brag. Der har også været et brag i området forleden, lyder det – og nu er bomberyddere sammen med en stor politiudrykning her på vejen. Det er helt vildt.”

Sådan siger Presse-fotos.dks udsendte søndag formiddag om en større politiaktion, hvor blandt andet politiets teknikere i flere timer har foretaget undersøgelser, mens hundepatruljer har undersøgt området.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Politiet har meget mandskab på villavejen – se flere billeder nederst

Politiets massive tilstedeværelse er på villavejen Dalbugten i Herlev, og i forbindelse med aktionen har Presse-fotos.dk været i kontakt med vagtchefen ved Københavns Vestegns Politi.

“Vi er ude at undersøge hærværk på en bil. Vi er ikke præcis klar over, hvilken type hærværk, der er tale om, men vi mistænker, at noget er sprængt,” siger vagtchef Thomas Christensen til Presse-fotos.dk

“Ingen personer er kommet til skade,” slår han samtidig fast.

Presse-fotos.dks udsendte har været kontakt med borgere i området, og de fortæller, at de alle vågnede til et højt brag omkring klokken 03.00 i nat.

Billeder fra stedet viser, at politiets opmærksomhed er centreret om en Mercedes, som står parkeret på villavejen.

Presse-fotos.dk har forsøgt at få informationer om, hvorfor politiets massive indsats er nødvendig ved hærværk i den pågældende sag, men det er endnu ikke lykkes redaktionen at få svar.

Senere oplyser Københavns Vestegns Politi, at der er sket skader på bilens undervogn og dæk, men at man endnu ikke ved, hvad der har forårsaget sprængningen, og hvad der præcist er sket.

Politiet modtog først anmeldelsen søndag klokken 07.00, da beboere opdagede skader på bilen.

Presse-fotos.dk følger sagen …

Den 43-årige Andreas er blevet kendt fra Danmarks Radios aktuelle tv-dokumentar ‘Indefra med Anders Agger – Sikringen’. Her er hans mørke fortid og begåede forbrydelser