Boligkøb? Undgå disse tre klassiske fejl, som mange begår

Boligkøb i brand
Arkivfoto.

Mange danskere bruger påskeferien på at tage det første skridt mod et drømme-boligkøb. Midt i jagten kan man hurtigt overse vigtige detaljer, som senere kan få store konsekvenser.

Når foråret melder sin ankomst, og solen titter frem i påskedagene, betyder det ikke kun æg og gækkebreve. Det betyder også åbent hus og boligkøb for tusindvis af danskere. Faktisk planlægger næsten hver fjerde af de interesserede at planlægge sit boligkøb i påskeferien ifølge en undersøgelse fra Boligsiden.

Men det høje tempo og frygten for at miste sin drømmebolig til en anden køber, får mange til at handle hurtigere, end de måske burde. Og det er ikke uden risiko. Det skriver NRGi i en pressemeddelelse.

Ekspert advarer mod forhastede boligkøb

Ifølge Bo Halm Andersen, der er byggesagkyndig og energikonsulent i NRGi, er påsken hvert år højsæson for forhastede boligbeslutninger:

‘Som rådgiver taler jeg jævnligt med købere, der har fundet en bolig og har brug for rådgivning nærmest med det samme, fordi de frygter, at nogen slår til før dem. Men det er netop dér, man risikerer at overse noget vigtigt,’ forklarer han om boligkøb generelt.

Tre fejl, du bør undgå i jagten på boligkøb

  1. Springer over tilstandsrapporten
    Mange fokuserer kun på de røde anmærkninger i tilstandsrapporten og ignorerer de gule. Men de kan dække over problemer, der med tiden kan blive dyre. Det er også vigtigt at forstå, hvad rapporten siger om mulige skader og ikke mindst, hvad ejerskifteforsikringen egentlig dækker.
  2. Bliver skræmt af energimærket
    Et lavt energimærke er ikke nødvendigvis lig med høje regninger. Det kan tværtimod være en oplagt mulighed for forbedringer. Energimærkningsrapporten indeholder konkrete forslag, som i mange tilfælde kan øge både komfort og værdi.
  3. Glemmer vedligeholdelse i budgettet
    Mange bliver så forelskede i et potetielt boligkøb, at de glemmer at medregne, hvor meget tid og penge det kræver at holde den i stand. Det kan føre til økonomiske overraskelser senere. Derfor anbefales det at lægge realistiske beløb ind i budgettet til både småreparationer og større vedligehold.

Forberedelse er nøglen – også i påsken

Selvom boligmarkedet kan være hektisk i ferier og højtider, er det vigtigt at holde hovedet koldt og tage sig tid til at træffe en velovervejet beslutning. Ifølge eksperten fra NRGi kan det være en stor fordel at have sparring fra en byggesagkyndig, inden man skriver under.

Et boligkøb er en af de største investeringer i livet. Selvfølgelig er det i påsken også værd at tage sig tiden til at gøre det rigtigt.

Mange danskere skal snart vænne sig til nye butiksskilte i deres lokale dagligvarebutik – blandt andet Coop 365discount. En ny aftale mellem to af landets største dagligvarekoncerner betyder, at flere 365discount-butikker lukker – og nogle steder forsvinder kæden helt.