Thomas Blachman reagerer på ærgerlig besked

Dommertrioen bestående af Simon Kvamm, Oh Land og Thomas Blachman

Efter tre sæsoner siger Simon Kvamm farvel til ‘X Factor’ – nu hyldes han af sin dommerkollega, Thomas Blachman.

Søndag meddelte Simon Kvamm, at han efter tre sæsoner takker af som dommer i TV 2’s populære talentshow ‘X Factor’.

Beskeden meddelte han i et opslag på Instagram.

“Jeg ser ‘X Factor’ som en institution i dansk musik og underholdning og en fredags-vibe, som jeg håber består langt ud i fremtiden,” skrev den nu tidligere dommer blandt andet.

I stedet vil han fremover fokusere på sine egne projekter, slog den 50-årige musiker fast.

Den overraskende udmelding fra Simon Kvamm har allerede vakt opsigt blandt både fans og branchefolk, der har rost hans bidrag til programmet.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Simon Kvamm.

Stor respekt

Og nu melder X Factors ubestridte konge, Thomas Blachman, sig også ind i koret – og han lægger ikke skjul på sin respekt for sin tidligere dommerkollega.

I en skriftlig udtalelse, som han har sendt til blandt andet Ekstra Bladet og B.T, skriver han således følgende:

“Han Kom. Han sejrede. Han gik!

Simons indsats har indvarslet en ny æra for formatet, hvor hans uforlignelige evne til at indfange programmets essens og samtidig udfordre dets grænser har været en inspiration af højeste orden.”

(Artiklen fortsætter under billedet)

Thomas Blachman.

Stadig Blachmans program

Thomas Blachman peger også på Kvamms dybe engagement som seer, længe før han selv trådte ind i dommersædet. Og netop denne vision har sat sit præg.

Samtidig lægger han dog ikke skjul på, at det stadig er “MIT program”, som han siger – men anerkender, at det nu bærer tydelige spor af Simon Kvamm og det aftryk, han har sat gennem sine tre sæsoner.

“Lad det fortsætte med at inspirere og løfte ambitionen om den lige linje af uopnåelig kvalitet i alt evighed,” fortsætter Thomas Blachman, inden han afslutter:

“Tak, makker Simon. Klap dig selv på ryggen”.

En alsidig kunstner

Simon Kvamm debuterede som dommer i 2022-sæsonen af musikprogrammet. I de tre sæsoner vandt en af Kvamms deltagere ‘X Factor’ to gange.

I årets sæson, som sluttede fredag, blev det til en andenplads med gruppen ‘9000 Håb’.

Inden sin tur ved dommerbordet var Simon Kvamm kendt som forsanger i bandet ‘Nephew’, som brød igennem i 2004.

Sangeren har også lavet musik i andre konstellationer – blandt andet bandet Hugorm, ligesom han også har haft stor succes med komikertrioen ‘Drengene fra Angora’ og tv-serien ‘Guru’.

Efter at have været centrum for en massiv shitstorm er trommeslageren nu klar til at gøre comeback og afslører, at han har kæmpet sig tilbage.