Kan høre råb og skrig om hjælp: Nu vælter redning og politi frem

Beredskabskøretøjer vælter fredag aften frem til en sø, hvorfra alarmcentralen har modtaget et ildevarslende opkald. Dykkere og andre redningsfolk løber mod vandet

En ellers rolig fredag aften har pludselig forvandlet sig til et inferno af blåt lys, sirener i luften og et afspærret område.

Samtidig kan vidner oplyses, at en mand har modtaget hjerte-lunge-redning.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Sådan ser dele af udrykningen til stedet ud – se flere billeder nederst

Fredag aften klokken 18.22 har Østjyllands Politi sammen med øvrige redningsmyndigheder modtaget et ildevarslende opkald fra Brabrand Sø ved Aarhus.

Her har en borger for kort tid siden hørt en person råbe om hjælp, oplyser Østjyllands Politi.

‘Anmeldere på stedet ringede 112, da de så og hørte en person i søen råbe om hjælp,’ lyder det fra politikredsen.

Efterfølgende er den massive udrykning ankommet til stedet, og manden er blevet reddet op.

“Manden sad formentlig fast i noget mudder, og det var svært at få ham ind. Jeg kan fortælle, at vi har ydet hjerte-lunge-redning derude,” vagtchef ved Østjyllands Politi Mikael Hamann til TV 2 Østjylland.

Østjyllands Politi har endnu ikke nogen meldinger om den nærmere tilstand på manden.

På det sociale medie X oplyser politikredsen, at han er blevet bragt på hospitalet.

De pårørende er underrettet.

Presse-fotos.dk følger sagen …

Den 43-årige Andreas er blevet kendt fra Danmarks Radios aktuelle tv-dokumentar ‘Indefra med Anders Agger – Sikringen’. Her er hans mørke fortid og begåede forbrydelser