16-årig tiltalt: Bank på legepladsen og tæsker bibliotekar

En særdeles voldsparat 16-årig skal i dag for Retten i Hjørring, hvor der hænger nogle særdeles grove anklager over hans hoved.

Det er et sørgeligt generalieblad, som allerede hænger over hovedet på den 16-årige, som i dag skal for Retten i Hjørring.

En lang række kriminelle handlinger er den 16-årige tiltalt for. Det drejer sig blandt andet om vold, trusler og røveri.

Mandag morgen må han derfor infinde sig på anklagebænken.

Han er blandt andet tiltalt for at han den 14. september 2023 skulle have tæsket en pige på en legeplads i Hjørring.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto

Af anklageskriftet mod drengen fremgår det, at han i forbindelse med episoden på legepladsen er tiltalt for at have slået pigen i hovedet, revet hende i håret så hun væltede og sparket og trampet pigen på kroppen, skriver TV2 Nord.

Som om det ikke var nok med volden begået på legepladsen. Den 16-årige skulle den 20. februar 2024 have slået en bibliotekar flere gange i hovedet med knyttet næve, for derefter at nikke en biblioteksvagt en skalle.

Sådan lyder det i anklagen mod ham.

Alt sammen skulle være foregået på et bibliotek i Hjørring.

Vi stopper dog ikke her. Den 16-årige knægt skulle ligeledes være tiltalt for en lang række forhold om vold og trusler mod socialpædagoger.

Han er blandt andet tiltalt for at have kastet en kniv mod en pædagog. Men han er også tiltalt for at have slået, sparket, bidt og spyttet efter flere pædagoger.

Det fremgår ikke før sagens begyndelse, hvordan den 16-årige dreng forholder sig til anklagerne.