Demonstranter er mandag morgen mødt op ved Mærsks hovedkontor i København. De protesterer imod rederiets transporter af militært udstyr til Israel, fremgår det af en pressemeddelelse.
Politiet er rykket ud. Billeder viser, at der er et par hundrede mennesker til stede på Esplanaden.
Nogle aktivister er også kravlet op på bygningens tag.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Ved at transportere militært udstyr til Israel understøtter Mærsk ifølge aktivisterne det, som i pressemeddelelsen betegnes som Israels folkemord.
Svenskeren Greta Thunberg er ifølge pressemeddelelsen blandt deltagerne i mandagens blokade. Heri lyder det også, at omkring 1000 demonstranter er med i aktionen.
Politiet deler glædeligt nyt om 15-årig pige, som har været forsvundet i over en måned.






