Har taget ti timer at løse: Død måge skaber store problemer

En større udfordring ramte søndag et forsyningsselskab. Gennem ti timer forsøgte man at løse problemet, der betød større forurening. Synderen var noget så uskyldigt som en måge.

Søndag formiddag indløb en melding ved brandvæsnet om en større forurening.

Et overløb fra et rensningsanlæg betød, at en ukendt mængde slam var fosset direkte ned i en bæk, der leder ud i havet.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto.

Det oplyser tvSyd, der har talt med driftschef for Sønderborg forsyningsselskab, Sonfor, Esben Lauridsen om hændelsen i Sønderborg.

‘Det er så uheldigt. Det er formentlig en død måge, der har stoppet systemet til, og så går det i overløb og løber ud på parkeringspladsen, hvor vi har regnvandsudløb, som går ud i bækken,’ siger han til mediet.

Til stedet ankom både brandvæsnet og miljøvagten, der har standset udslippet og samtidig pumper ved vandløbet og rensningsanlægget.

Da man fik spulet systemet kom der hvide fjer ud, hvorfor driftschefen regner med en død måge har skabt problemerne.

Søndag eftermiddag er en Volkswagen og en Tesla endt i et færdselsuheld i et kryds. Flere ambulancer er ankommet til stedet.