Fredag eftermiddag har et alvorligt uheld sendt tre personer på hospitalet, efter et frontalt sammenstød, der slyngede to biler rundt.
Et alvorligt landevejsuheld har fundet sted fredag eftermiddag, hvilket har sendt flere personer på hospitalet.
Tre ambulancer og to akutlægebiler ankom begge til stedet, hvor det angiveligt er en vigepligtsulykke, der har fundet sted.
(Artiklen fortsætter under billdet)

Det oplyser Flensborg Avis om uheldet, der er sket på landevej L192 mellem Harreslev og Sønder Løgum, lidt syd for den tyske grænse.
Den ene af de implicerede biler var med dansk nummerplade.
Ifølge mediet slyngede sammenstødet begge biler rundt, hvor den ene efterfølgende blev stående på vejen, mens den anden væltede videre rundt og endte på en mark.
Bilen på marken havde, udoveren føreren, også en medpassager – de kunne begge forlade køretøjet med hjælp fra reddere.
Føreren af den anden bil blev befriet ved, at man fjernede den hårdt beskadiget bils dør.
Alle tre personer blev kørt på hospitalet.
De skulle have pådraget sig alvorlige skader, men der er ikke yderligere meldinger om deres tilstande.