Helt spærret: Voldsom lejlighedsbrand ved gågade

Søndag aften er brandvæsenet rykket talstærkt ud til en gågade i det jyske, hvor der er udbrudt en voldsom lejlighedsbrand.

Flere af brandvæsenets køretøjer er ankommet til Riddergade i Fredericia, hvor der lige nu er brand i en lejlighed.

Flere sprøjtevogne er ankommet til stedet, hvor flere politibiler og ambulancer også er ankommet.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Der er udbrudt brand i en af de øverste lejligheder på Riddergade i Fredericia, som er en sidegade til gågaden i byen.

Brandvæsenet kæmper lige nu med flammerne, og med at få evakueret de øvrige beboere.

Det er på nuværende tidpsunkt uklart, hvad der skyldes den voldsomme brand.

Der er endnu ingen meldinger om muligt tilskadekomne i forbindelse med branden.