Midt i den mest tumultariske periode i sit politiske virke er Grønlands landsstyreformand Múte B. Egede blevet far til fire.
Múte B. Egede har nok sjældent haft så meget at se til som han har lige nu.
Tanker om USA’s tilnærmelser, diskussionen om selvstændighed og DR’s hårdt kritiserede dokumentar ‘Grønlands Hvide Guld’, må alle fylde ved Grønlands landsstyreformand.
Men nu er en endnu vigtigere ting kommet på dagsordenen – nemlig et nytilkommet barn.
Det oplyser Múte B. Egede selv i et opslag på Facebook.
(Artiklen fortsætter under opslaget)
‘Sikke en stor lykkefølelse vi fik til morges. Vi har fået en velskabt lille pige kl. 7.57. Taknemmeligheden er stor over at kunne føre det største af alt – livet videre til en ny generation,’ skriver han og fortsætter:
‘Må vores børns og alle vores medborgeres fremtid være lys.’
Múte B. Egede kom for alvor på danskernes radar efter Donald Trumps hede drømme om at overtage Grønland genopstod.
Allerede under sin første embedsperiode luftede den amerikanske præsident, i 2019, tanken om at købe den store ø, der tilhører Det Danske Rigsfællesskab.
Múte B. Egede bliver med familieforøgelsen nu far til fire.
I forvejen har han en enkelt søn med sin hustru Sara Biilmann Egede.
De to andre børn kommer fra et tidligere forhold.
Regeringen har besluttet, at man vil skrue op for støtten til FN’s agentur for Palæstinaflygtninge.