Byretten idømte en ung mand ti år for drabsforsøg, men landsret dømmer kun for våben og sænker straf markant
En 20-årig mand fik barberet en markant del af sin straf, da han onsdag blev dømt af Vestre Landsret i en sag om skud i Aalborg.
Landsretten har frifundet Carl-Gustav Hentze for drabsforsøg og fareforvoldelse, mens han stadig dømmes for at have medvirket til våbenbesiddelse efter skyderiet. Det fremgår af landsrettens hjemmeside.
Derfor får Carl-Gustav Hentze nedsat sin straf til to år og tre måneders fængsel.
(Artiklen fortsætter under billedet)
![](https://presse-fotos.dk/wp-content/uploads/2023/01/IMG_COM_20230129_1456_35_3112-2-1024x683.jpg)
Retten i Aalborg havde i 2024 ellers idømt ham ti års fængsel, da han dengang også blev kendt skyldig i drabsforsøg og fareforvoldelse. Ifølge byretten agerede han chauffør ved skyderiet.
Landsretten er dog enig med byretten i, at sagens anden tiltalte – 20-årige Emil Søren Bast – er skyldig i drabsforsøg og skal straffes med fængsel i 12 år.
Det var ifølge anklageskriftet ham, der trykkede på aftrækkeren under skyderiet ved Budolfi Apotek i Aalborg 29. januar 2023.
En 33-årig mand blev ramt af skud i både armen, armhulen og brystkassen. Ifølge tiltalen blev offeret lokket til stedet, hvor gerningsmænd ventede på ham.
Nordjyske har tidligere skrevet, at den 33-årige mand troede, at han skulle mødes til en date med en 20-årig kvinde.
Da Retten i Aalborg idømte Emil Søren Bast 12 års fængsel blev det oplyst, at der i straffen også indgår en reststraf på 202 dage.
Det betyder, at retten har inkluderet det, som han manglede at afsone, da han blev prøveløsladt, efter en anden dom.
Det var et enigt nævningeting, der dømte den ene mand og frifandt den anden.
Det var ifølge anklageskriftet ham, der trykkede på aftrækkeren under skyderiet ved Budolfi Apotek i Aalborg 29. januar 2023.
En 33-årig mand blev ramt af skud i både armen, armhulen og brystkassen. Ifølge tiltalen blev offeret lokket til stedet, hvor gerningsmænd ventede på ham.
Nordjyske har tidligere skrevet, at den 33-årige mand troede, at han skulle mødes til en date med en 20-årig kvinde.
Da Retten i Aalborg idømte Emil Søren Bast 12 års fængsel blev det oplyst, at der i straffen også indgår en reststraf på 202 dage.
Det betyder, at retten har inkluderet det, som han manglede at afsone, da han blev prøveløsladt, efter en anden dom.
/ritzau/
![](https://presse-fotos.dk/wp-content/uploads/2023/01/IMG_COM_20230129_1456_35_3557-1-1024x683.jpg)
![](https://presse-fotos.dk/wp-content/uploads/2023/01/IMG_COM_20230129_1456_35_2750-2-1024x683.jpg)
![](https://presse-fotos.dk/wp-content/uploads/2023/01/IMG_COM_20230129_1456_35_3001-2-1024x683.jpg)
![](https://presse-fotos.dk/wp-content/uploads/2023/01/IMG_COM_20230129_1434_57_7163-2-1024x683.jpg)
![](https://presse-fotos.dk/wp-content/uploads/2023/01/IMG_COM_20230129_1434_57_7839-2-1024x683.jpg)