Kongen fortsætter udlandsrejser med kongelig smuttur til Japan

I forlængelse af kongeparrets stats- og tiltrædelsesbesøg til nabolande rejser parret til Frankrig og Finland

Kong Frederik og dronning Mary fortsætter turen rundt til lande nær Danmark i deres første besøg som kongepar.

Og så tager kongen alene afsted uden for Europas grænser til Japan. Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra kongehuset, der løfter sløret for parrets rejser i foråret.

Nærmere bestemt aflægger kongeparret to statsbesøg. Det ene går til Finland 4. til 5. marts, og det andet til Frankrig 31. marts til 2. april.

Kort tid efter rejser kong Frederik 24. april to dage til Japan på et tiltrædelsesbesøg.

Tiltrædelsesbesøg ligger niveauet under statsbesøg, der er det mest omfattende og pompøse besøg for den kongelige familie.

Traditionen tro er der maksimalt ét statsbesøg per land under en regentperiode. Da dronning Margrethe i sin tid overtog tronen fra sin far tog hun på en række tiltrædelses- og statsbesøg i sin nye rolle.

/ritzau/