Med erklæringen om Ungeløftet starter et nationalt partnerskab, hvor flere aktører skal hjælpe alle de unge, der hverken er i uddannelse eller arbejde.
Det drejer sig om 43.000 unge, der nu er forpligtet hjælp fra virksomhederne, der skal støtte med kompetencer og redskaber.
Det skal blandt andet ske gennem skabelse af jobåbninger fra virksomhederne og civilsamfundet med viden, erfaring og initiativer.
Det oplyser Beskæftigelsesministeriet i en pressemeddelelse.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen sender en stor tak til alle involverede.
’Tak til de mange virksomheder og organisationer, som nu giver fælles håndslag på at gøre noget for de mange unge mennesker, som hverken er i uddannelse eller arbejde. Alle unge fortjener at være med i et fællesskab. Derfor er jeg glad for, at vores erhvervsliv og civilsamfund viser, at man er klar til at tage ansvar – og jeg håber, at mange flere vil være med,’ siger hun.
Flere direktører og ledere har underskrevet Ungeløftet, heriblandt McDonald’s, ISS og Lidl. Fra civilsamfundet var Dansk Ungdoms Fællesråd, Dansk Idrætsforbund og headspace repræsenteret.
’Det giver mig håb for vores unge mennesker og hele vores samfund, at så mange stærke aktører nu går sammen og tager ansvar. Vi skal finde nye veje at gå, nye håndtag at dreje på, og nye måder at samarbejde på, hvis det skal lykkedes. I de sidste mange år er beskæftigelsen steget støt, men antallet af unge, der hverken er i uddannelse eller arbejde har været ret konstant. Vi har altså haft forudsætningerne, men har ikke formået at gøre noget ved udfordringen. Det gør vi nu,’ afslutter beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen.
Bernie Sanders om Trumps våde drøm: Lad os stjæle dette fra Danmark i stedet for Grønland