Er du fortsat i tvivl om light-sodavand er usundt? Forsker har klart svar

Light-sodavand med aspartam - cola-zero
Illustrationsfoto.

Er du i tvivl om, hvorvidt du skal vælge cola light eller den klassiske med sukker? Diskussionen om sødestoffer som aspartam har været omgærdet af modstridende påstande i mange år. Er det virkelig farligt at drikke light-sodavand, eller er det bare en myte?

Pepsi Max, Cola Zero og alle de andre. Der flourerer fortsat mange sundhedsmyter om de populære light-sodavand. Nu maner en forsker mange af dem til jorden.

Nicklas Brendborg, forsker og medvært på ‘Jagten på det evige liv’, dykker ned i emnet i DR-podcasten og afkræfter flere af de mest populære myter om sødemidler.

Hvorfor er vi så bange for aspartam?

Aspartam har været omdrejningspunkt for frygt i mange år, men Brendborg påpeger, at frygten ikke er baseret på videnskab.

“På den her WHO-liste, hvor aspartam er blevet sat på, ligger sådan noget som syltede grøntsager, aloe vera og andre ting på samme fareniveau som aspartam,” forklarer han i forbindelse til light-sodavand med aspartam.

Når vi indtager aspartam, nedbrydes det i kroppen til tre stoffer: asparginsyre, fenylalanin og metanol. Alle disse findes naturligt i vores kost, fra kød til frugt. Derudover findes stoffet altså ofte i de mest populære light-sodavand.

Er aspartam farligt?

Studier, der har undersøgt aspartam, er ofte baseret på ekstremt høje doser givet til mus og rotter, som ikke afspejler, hvad mennesker indtager.

Du skal drikke 28 dåser sodavand om dagen for at nærme dig de grænser, som EU anbefaler, forklarer Brendborg, og understreger, at risikoen er minimal.

Er light-sodavand et godt valg?

Så er light-sodavand en sundere mulighed?

Ifølge Brendborg er svaret klart: Ja. I hvert fald hvis du sammenligner med sukkerholdige sodavand.

Light-sodavand indeholder langt færre kalorier og kan altså være en hjælp, hvis du prøver at tabe dig. “Hvis der er én ultraforarbejdet fødevare, hvor man har det bedste evidens for, at ens helbred forbedrer sig, hvis man stopper med at indtage den, så er det drikke med tilsat sukker,” siger Brendborg i DRs Podcast.

Hvad med koffein og andre stoffer?

Selvom light-sodavand er et bedre valg end sukkerholdige varianter, er det stadig ikke en erstatning for vand.

Desuden indeholder produkter som Pepsi Max koffein, som kan påvirke søvnen, hvis du drikker dem sent på dagen.

Konklusion: Er light-sodavand så farligt?

Alt i alt er light-sodavand ikke farligt ved fornuftig moderation. Aspartam udgør ikke en risiko, og hvis du vil undgå sukker, er light-sodavand et fornuftigt valg.

Men husk, at vand altid bør være din primære væske – og at moderate mængder af light-sodavand er helt fine, hvis det står til forskeren.

For blot få dage siden havde kosmetikkæden en stor nyhed i den lidt mere alvorlige ende. Her skal kunderne være opmærksomme på svindlere, som misbruger Matas’ navn.