En voldsom hændelse mellem to unge drenge fandt sted torsdag aften.
To unge drenge mødtes torsdag aften ved en kirke til en handel om puffbars. Handlen endte dog med at blive mere dramatisk end man kunne forvente.
Østjyllands Politi oplyser fredag formiddag på det sociale medie X, at den ene dreng, en 16-årig, endte med at blive stukket ned af en 15-årig dreng.
(Artiklen fortsætter under billedet)
‘Vi fremstiller kl. 13.00 i Randers en 15-årig dreng, sigtet for grov vold ved at have stukket en 16-årig dreng i ryggen med en kniv torsdag aften ved kirken i Nimtofte’.
Østjyllands Politi oplyser yderligere, at man kommer til at være ekstra til stede med tryghedsskabende patruljer i Nimtofte, både fredag og lørdag.
Mellem klokken 15 og 18 vil det desuden være muligt at tale med lokalpolitiet, der befinder sig i midtbyen.
Der er ingen oplysninger om den knivstukkede drengs tilstand.