Kæmpe udrykning i København: ‘Det er bestemt ikke normalt det her’

Der er tirsdag aften sket en stor udrykning med mindst ti udrykningskøretøjer efter en hændelse i København. Presse-fotos.dk er på stedet

Tirsdag aften klokken 17.12 har Københavns Politi sammen med Hovedstadens Beredskab fået en anmeldelse om en hændelse på en adresse i Københavns Nordvestkvarter.

Det har resulteret i en større udrykning til adressen, oplyser Presse-fotos.dks udsendte.

“Jeg kan se mindst fem politibiler og mellem fem og seks brandbiler,” lyder det fra Presse-fotos.dks udsendte, der tilføjer:

“Politiet er i gang med at tjekke overvågning i nærliggende bygninger, området er blevet afspærret og undersøgt af hunde, mens betjente stemmer dørklokker og leder i skraldespande i nærheden.”

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her ses dele af skaderne efter branden

Udrykningen skyldes ifølge den indledende anmeldelse til brandvæsenet, at der er opstået bilbrand og bygningsbrand på Hulgårdsvej 139 i København.

Branden er formentlig startet i en varevogn og har efterfølgende fået fat i en personbil og en garage til et autoværksted.

“Jeg har været til mange bilbrande, og det her ser bestemt ikke normalt ud. Det ligner blandt andet, at politiet mistænker, at branden er påsat.

Ifølge Presse-fotos.dks oplysninger er det primært facaden på autoværkstedet, der er blevet raseret af flammerne.

Presse-fotos.dk har forsøgt at komme i kontakt med vagtchefen ved Københavns Politi for at blive klogere på de nærmere omstændigheder herunder, hvorfor sådan en massiv udrykning til stedet er sket, men politikredsen har endnu ikke besvaret redaktionens henvendelser.

Presse-fotos.dk følger sagen – se flere billeder nederst …

Den 28-årige ukrainske soldat Nazar blev i starten af Ukraine-krigen alvorligt såret i et russisk missilangreb. Nu fortæller han i et unikt interview med Presse-fotos.dk, hvordan han oplevede de første dage af krigen.