Danske Spil eftersøger lige nu svineheldige danske million-vindere. Se her, hvor kuponerne er købt.
Nøøøøjjhhh, tænk engang, hvis det skete.
Vandt en million.
Det kunne måske betyde en tur sydpå i årets koldeste og mørkeste måneder.
Eller måske en tur i bilforhandleren og få opgraderet det gamle lig, der står og falder sammen ude garagen.
Ja, mulighederne er mange, og der er altså to danskere der er blevet særligt heldige i weekenden.
(Artiklen fortsætter under billedet)

De sad nemlig begge to med det helt rigtige lodnummer til Klasselotteriet, og måtte dele 2,5 millioner ligeligt imellem sig.
Det skriver Danske Spil i en pressemeddelelse.
Den allerheldigste af de to er fra Frederikshavn Kommune. Her lyder vinderkuponen nemlig på 1.504.530 kroner.
Nummer to er en borger i Lyngby-Taarbæk Kommune, som vandt hele 1.003.030 kroner.
Inviterer på frokost
“Vi glæder os altid over at kunne give flere danskere en rigtig god grund til at smile ekstra bredt, når vi udbetaler store eller rigtig store milliongevinster,” udtaler Malene Mølgaard der er administrerende direktør ved Danske Lotteri Spil, og tilføjer:
“Det er vigtigt for os, at vinderne føler sig godt hjulpet på vej med deres nye tilværelse, og derfor står vores erfarne rådgivere klar fra første dag.”
Trækningen til Klasselotteriet finder sted hver den 15. i måneden.
Her er der 46 millioner kroner i puljen og op til 15 milliongevinster.
“Vi rådgiver hundredvis af heldige million-vindere hvert eneste år, og derudover inviterer vi alle vindere af mindst 1 million kroner med til en særlig millionærfrokost hos Danske Spil, hvor de kan mødes og udveksle erfaringer med andre, der er i samme situation,” afslutter direktøren ved Danske Lotteri Spil Malene Mølgaard.
