Nikolaj Jacobsen reagerer på chok-nyhed: ‘Jeg kommer til at savne ham’

Den danske landstræner kommer til at savne sin ven gennem 20 år, fortæller han til Ekstra Bladet oven på gårsdagens nyhed.

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Siden 2007 har håndboldlandsholdstræner Nikolaj Jacobsen hver januar tilbragt tid sammen med en god ven og kollega.

Det er dog slut nu, efter TV 2 i går kunne dele en chokerende nyhed.

I et interview med Ekstra Bladet reagerer den yderst succesfulde træner nu på gårsdagens nyhed.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto.

Slut efter 20 år

Gennem 20 slutrunder har Nikolaj Jacobsen arbejdet sammen med eller over for TV 2-værten Morten Ankerdal.

I første omgang var han en del af tv-holdet i ti år, og siden 2017 har han som landstræner svaret på Ankerdals spørgsmål i forbindelse med VM- og EM-slutrunderne i januar hvert år.

Sådan kommer det imidlertid ikke til at blive fremover, da det i går blev annonceret, at Ankerdal er blevet hevet af januar-holdet og rykket over til dækningen af kvindernes slutrunder i december. I første omgang drejer det sig om dette års EM.

Det bliver Stine Bjerre Mortensen, der tager over som vært for dækningen af herrernes VM i januar.

At Ankerdal nu er væk ærgrer Nikolaj Jacobsen, der over for Ekstra Bladet fortæller, at han og tv-værten har opbygget et venskab gennem de seneste knap 20 år.

“Jeg kommer da til at savne ham i januar. Det er der ingen tvivl om. Det der med lige at få et afbræk engang imellem, og man har en god ven, man kan gå over og snakke med under en slutrunde uden alle kameraerne. Jeg glæder mig til at se ham på skærmen i december i stedet. Thomas Kristensen er også væk, så på den måde sker der ting og sager,” udtaler han til mediet.

Landstræneren fortæller videre, at de vil holde fast i venskabet, selvom de ikke får set så meget til hinanden i januar fremover.

Han slår samtidig fast, at han ikke mener, at venskabet har stået i vejen for kritiske spørgsmål.

Til gengæld har der heller ikke været ret mange anledninger til kritik af landsholdet, siden Jacobsen tog over.

Sammen med landsholdet har han nemlig vundet de seneste fire verdensmesterskaber, og tilbage i januar blev der skrevet historie, da Danmark vandt EM og dermed blev regerende mestre ved både EM, VM og OL på samme tid.

Annonce
Annonce
Annonce