Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har tirsdag besøgt Oslo, hvor han har holdt møde med USA’s særlige udsending, Steve Witkoff.
Krigen i Ukraine er få måneder fra at være fem år gammel, og derfor er et ønske om fred større end nogensinde før.
Sådan kunne det i hvert fald tolkes i dag tirsdag, da Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, var på besøg i Oslo for at holde et vigtigt møde med flere vigtige skikkelser.
Til stede ved mødet var den amerikanske udsending Steve Witkoff, men også den norske statsminister, Jonas Gahr Støre, og den finske præsident, Alexander Stubb.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

Efter mødet blev der afholdt et pressemøde, hvor flere medier var til stede for at høre de vigtigste detaljer fra mødet.
Ifølge TV2’s korrespondent på stedet, så handler om mødet overordnet set om for Zelenskyj at opnå fred, men grundet Ukraines ujævne forhold til USA, var mødet i lige så høj grad sat i stand for at redde tråde ud mellem de to nationer.
“Vi er klar”
Ifølge TV2 gjorde Zelenskyj det klart på pressemødet, at han ønsker et trilateralt møde mellem USA, Ukraine og Rusland.
Finlands præsident, Alexander Stubb, fortæller ligeledes, at parterne har fundet elementer af fred til forhandlingerne.
Zelenskyj understreger til pressen, at Ukraine ikke er ved at tabe krigen til Rusland, men at de mister mennesker, og at krigen er nødt til at blive stoppet hurtigst muligt.
Adspurgt af pressen, hvad han har taget med sig fra mødet, er meldingen klar:
“Vi er klar til at forhandle” udtaler Volodymyr Zelenskyj ifølge TV2.
“Min oplevelse er, at fred kræver tålmodighed. Men krig venter beklageligvis ikke. Folk dør hver eneste dag. Jeg tror, i dag var et skridt i den rigtige retning,” siger Alexander Stubb ifølge BBC.
Støre beskriver ifølge NTB samtalerne som konstruktive og gode og fortæller, at Witkoff onsdag vil flyve videre til Sankt Petersborg for at mødes med repræsentanter for den russiske side, skriver Ritzau