Siden sensommeren 2023 har det været muligt for borgere i Viborg Kommune at afhente deres pas i en dokumentboks – nu udvider man.
I september 2023 kom Viborg Kommune med et nyt tiltag, der skulle gøre det nemmere for borgerne at afhente deres nye pas.
Godt halvandet år efter har man vurderet at succesen har været så stor, at man nu udvider med en ny lokation.
Det oplyser Viborg Kommune i en pressemeddelelse.
I første omgang har det kun været muligt at afhente passet på Viborg Rådhus, nu udvider åbner man endnu en dokumentboks i Bjerringbro.
‘Dokumentboksen og den udvidede service har ramt plet i Viborg, og derfor er vi glade for at kunne tilbyde borgere i Bjerringbro og omegn samme mulighed. Jeg er sikker på, at den øgede fleksibilitet, som dokumentboksen tilbyder, vil blive taget godt imod,’ siger Mette Camilla Bech-Møller, afdelingsleder i Borgerservice.
I 2024 blev omkring halvdelen af alle bestilte pas afhentet i dokumentetboksen i Viborg – det særligt smarte er, at man kan afhente uden for den normale åbningstid.
Borgere i Bjerringbro og omegn har normalt udelukkende kunne hente deres nye pas mandag eller torsdag, hvor borgerservice i byen har åbent. Nu kan man afhente det under hele bibliotekets åbningsted mellem klokken 07-22 hver dag.
Dokumentboksen er placeret på 1. sal i Gudenåhuset.