Mange borgere har lørsdag aften hørt sirener på den københavnske vestegn. Samtidig lyser blå blink aftenmørket op tæt på Glostrup Station
En større udrykning bestående af en akutlægebil, ambulancer, flere politibiler og brandbiler er lørdag aften ankommet til Ørnebjergvej i Glostrup.
Her er beredskabet rykket ud efter meldinger om brand.
Det bekræfter Københavns Vestegns Politi på det sociale medie X.
‘Vi er sammen brandvæsnet til stede på Ørnebjergvej i Glostrup, hvor vi undersøger en anmeldelse om ildebrand i etagebyggeri. Vi har ikke yderligere oplysninger for nuværende,’ lød det i første omgang fra vagtchefen ved Vestegnens Politi.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Fremme på stedet oplyser vidner sammen med Presse-fotos.dks udsendte, at der ikke umiddelbart er tydelige flammer set ude fra den nærliggende vej.
Men meldinger lyder på, at der er trukket brandslanger ind på grunden.
Senere fortæller Københavns Vesegns Politi, at der er kommet kontrol over situationen.
‘Branden er slukket. Ingen personer er kommet til skade. Vi er forsat til stede, og vi beder om man respektere vores afspærringer. Vi undersøger årsagen til branden,’ oplyser vagtchefen.
Anmeldelsen om forholdet er indløbet klokken 21.38