Faldt gennem isen: Måtte reddes af helikopter

Lørdag aften kan bruges på mange forskellige måder. To personer valgte at bruge deres med en lille spadseretur i det nordjyske, som dog endte helt galt for dem.

De to personer, som var ude på en lille tur, kom helt galt afsted lørdag aften.

De endte med at sidde fast i et vadested i Nordjylland, hvor de lørdag aften måtte reddes op af en helikopter.

Begge personer var ude at gå, da de pludselig røg gennem isen og ned i noget iskoldt vand.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto

Her endte de begge med at sidde fast og derfor måtte der en helikopter ud for at redde dem.

Sådan skriver Nordjyske.

“De har stået der med vand til skridtet, så der er selvfølgelig en underafkølingsrisiko, så de skal ind og have noget varme. Det er derfor, det er den helt store pakke med helikopter og beredskab, der bliver sendt derop”, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi Christian Tilsted til mediet. 

De to personer, som sad fast nede i vandet, blev hevet ombord på helikopteren kort tid efter den landede.

De blev herefter fløjet ud til en ambulance, som ventede i nærheden.

Vagtchefen har yderligere forklaret, hvordan det var et særdeles kuperet terræn, som de befandt sig i.

Det gjorde det blot endnu sværere for myndighederne at komme frem til stedet.

Vagtchefen kender ikke til deres tilstand, men udtaler, at de formentlig er kørt til tjek på sygehuset.