Stort område afspærret: Politiet søger vidner til groft overfald

Området afspærret i Ålsgårde

En 52-årig mand blev helt umotiveret overfaldet af to personer, sent mandag aften.

Politiet var fremme på stedet, hvor et større område var afspærret.

»Vi betragter det som en voldssag,« fortæller vagtchef ved Nordsjællands Politi Christian Illum til BT.

»Han har pådraget sig nogle mindre skader, men der var ikke behov for en ambulance. Den forurettede tog selv på skadestuen,« fortsætter han.

Kendte ikke gerningsmændene

Overfaldet på den 52-årig mand, gik så hurtigt, at han ikke nåede at få et signalement af gerningsmændene.

BT oplyser at manden ikke var sikker på, hvor mange der overfaldt ham, men forklarede til politiet, at det mindst var to personer.

Overfaldet skete ved Omgangen i Ålsgårde og politiet har oplyst til BT at de meget gerne høre fra vidner eller beboere i området, som kan have videoovervågningsbilleder af episoden.