EU-Kommissionen vil mere end fordoble støtten til Grønland i den kommende budgetperiode.
Den amerikanske præsidents trusler mod kongeriget har sat ekstra fart i EU-Kommissionens planer om markant at øge investeringerne i Grønland.
EU-Kommissionen vil mere end fordoble støtten til Grønland i den kommende budgetperiode. Det oplyser EU’s kommissær for internationale partnerskaber, Jozef Sikela ifølge Ritzau.
Mandag mødtes han i København med udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og medlemmer af Folketinget for at koordinere planerne, som ifølge kommissæren også er aftalt med Grønland.
’Optrapningen udløste et behov for hurtigere at vise solidaritet og vise, at EU og EU-Kommissionen står bag Grønland,’ siger Jozef Sikela til Ritzau.
Han lægger samtidig ikke skjul på, at støtten kan blive endnu større.
’Jeg vil heller ikke skjule, at vi måske – og det kommer til at ske – vil tilføje ekstra penge for at gøre investeringerne endnu mere betydningsfulde og give Grønland tillid til, at planen vil tage hånd om alle dele af deres liv, sænke leveomkostningerne og give dem en bæredygtig fremtid,’ siger han.
EU-Kommissionen lægger op til at øge investeringerne fra 225 millioner euro til mellem 500 og 550 millioner euro – svarende til omkring fire milliarder kroner.
Ifølge kommissæren sker alle initiativer i samarbejde med Grønland og i tæt koordinering med Danmark.
’Grønlænderne bestemmer, hvad de vil,’ understreger han.
Samtidig advarer han mod udenlandske investorer, som ikke nødvendigvis er pålidelige.
’Vi ser en substantiel forandring i geopolitikken. Vi ser i stigende grad en meget aggressiv, meget selvsikker og forretningsdrevet tilgang fra de såkaldte stormagter. Det, vi ønsker at gøre, er at tilbyde en alternativ tilgang,’ siger Sikela.
Grønlands økonomi er i dag stærkt afhængig af fiskeriet, hvilket gør landet sårbart over for udsving i kvoter, priser og fangster. Derfor vil EU fremover fokusere på at sprede økonomien.
Den kommende investeringspakke vil blandt andet rette sig mod kritiske mineraler, grøn energi og digital infrastruktur.
’Det handler om modstandskraft, sikkerhed og forudsigelighed,’ siger kommissæren og tilføjer, at målet er at skabe arbejdspladser og øget velstand.
’Vi ønsker ikke at påtvinge noget. Det er en samskabende proces.’
Udvinding af mineraler har tidligere mødt stor modstand i Grønland på grund af miljøhensyn. EU vil dog fortsat arbejde for minedrift, men i en mere bæredygtig form.
Ifølge Jozef Sikela er et af formålene med EU’s Global Gateway-projekt også at begrænse Kinas indflydelse i regionen.
’Kinas kontrol over minedrift og kritiske materialer har nået et meget farligt niveau for deres konkurrenter – eller lad os kalde det systemiske rivaler – fordi det skaber en farlig afhængighed,’ siger han.
Grønland forlod EU i 1985, men samarbejder fortsat med unionen gennem blandt andet OCT-programmet for oversøiske lande og territorier.
Ifølge en meningsmåling fra Epinion foretaget for Grønlands Universitet i foråret 2024 ønsker 60 procent af Grønlands befolkning et EU-medlemskab.
Massivt politiopbud ved mistænkeligt forhold: ‘Flere personer er flygtet fra stedet’
