Danmark støtter Ukraine urokkeligt i krigen mod Rusland. Nu forøges støtten med syv store maskiner.
Naturstyrelsen har efter en anmodning fra Ukraine besluttet at donere syv store maskiner.
Maskinerne skal bruges til genopretning af landets store skovindustri.
Mere specifikt drejer det sig om en skovningsmaskine samt seks udkørselsmaskiner, der kan bruges til at fælde og transportere tømmer.
Derudover har Naturstyrelsen haft en gruppe ukrainske skovfolk på uddannelse i Danmark. I løbet af efteråret har man oplært dem i, hvordan maskinerne fungerer.
Det oplyser Ministerium for Grøn Trepart i en pressemeddelelse.
‘Danmark har en forpligtelse til at hjælpe det ukrainske folk, hvor vi kan. Derfor er jeg glad for, at en række topmoderne maskiner nu er ankommet til Ukraine. De kan gøre livet bare en anelse nemmere for de folk, der arbejder i landets store skovdrift. Det, vi hører fra ukrainernes selv, er, at de relativt få maskiner gør en stor forskel for dem,’ lyder det fra minister for Grøn Trepart, Jeppe Bruus.
Falder på et tørt sted
Ukraine er det land i Europa med størst antal hektar af skov. Ikke mindre end 7,3 millioner hektar skov befinder sig i det krigshærgede land.
Sammenlignet med Danmark er det et meget stort antal – vi har nemlig 110.000 hektar statsskov.
I pressemeddelelsen oplyses det, at Ukraine næsten udelukkende benytter sig af motorsav i deres arbejde. Modsat Danmark, hvor vi oftere bruger skovningsmaskiner.
Dem har de ikke nærmest ingen af i landet, derfor falder donationen på et tørt sted.
Maskinerne er netop ankommet til Ukraine.
Herhjemme har en ny risikokortlægning vurderet, at 51 kommuner er i farezonen for oversvømmelser.