Zelenskyj melder om kampe med stort antal nordkoreanere

Der er indikationer på, at nordkoreanske soldater også skal i kamp andre steder end Kursk, siger Zelenskyj.

Rusland er i stor stil begyndt at bruge nordkoreanske soldater i kampe mod ukrainske styrker.

Det siger Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, lørdag i sin daglige tale til ukrainerne.

– Vi har foreløbige oplysninger om, at russerne er begyndt at bruge nordkoreanske soldater i deres angreb – i et betydeligt antal, siger den ukrainske præsident.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Download via AppStore.

Han siger videre, at nordkoreanerne er i kamp i den russiske region Kursk.

Ukrainske styrker gik i sommer ind i Rusland og fik kontrol over blandt andet Kursk.

Siden har Rusland sendt mange soldater til området for at presse ukrainerne tilbage. Herunder ifølge oplysninger fra USA 10.000 nordkoreanere, som siden ankomsten har modtaget træning.

Zelenskyj siger lørdag, at Ukraine har oplysninger, der tyder på, at de nordkoreanske styrker også vil blive sat ind andre steder end Kursk.

Han anklager samtidig Rusland og præsident Putin for at eskalere krigen ved at sende nordkoreanere til fronten.

Kørsel om vinteren er ofte forbundet med flere ulykker – nu lyder der en særlig advarsel til de bilister, der ejer elbiler og bevæger sig ud i vintervejret.