En 38-årige mand har ifølge politiet stukket sit familiemedlem ned med en kniv. Det har ført til en udrykning bestående af flere patruljer, akutlægebil og ambulance
Torsdag morgen klokken 05.44 har politiet modtaget en anmeldelse om et knivstikkeri blandt familiemedlemmer.
Knivstikkeriet er ifølge Østjyllands Politi sket på en adresse i det vestlige Aarhus.
Under politiets udrykning til stedet lød der pludselig meldinger om, at offeret for knivstikkeriet nu var begyndt at jagte gerningsmanden – og derfor blev flere politistyrker dirigeret mod adressen.
Fremme på stedet mødte politiet en 34-årige mand, som var blevet knivstukket, men gerningsmanden bag knivstikkeriet var flygtet.
‘Den 38-årige mand, som skulle havde ført kniven og har en familiær relation til den 34-årige, var ikke længere på adressen. Den forurettede blev tilset af fremmødt sundhedsfagligt personale fra lægebil og ambulance, men han var umiddelbart ikke kommet alvorligt til skade,’ oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Senere på morgenen omkring klokken 06.30 lykkedes det betjente fra Østjyllands Politi at anholde den mistænkte 38-årige gerningsmand.
Det skete i en anden lejlighed tæt på gerningsstedet.
Han er nu blevet anholdt og sigtet for grov vold.
Motivet til knivstikkeriet oplyser politiet indtil videre ikke.