Onsdag formiddag er brandvæsnet rykket ud til en skraldebil i brand. Skrald i flammer flyder nu på en villavej.
Man kan kun tænke sig til den lugt, der nok fylder den villavej, hvor en skraldebil onsdag formiddag gik i brand.
Presse-fotos.dk’s udsendte på stedet oplyser, at der gik ild i skraldet under tømningen af affaldsbeholdere på Digevangsvej i Silkeborg.
(Artiklen fortsætter under billedet)
“Det medførte, at alt det brændende skrald skulle tømmes ud på vejen, for at undgå at flammer spredte sig til skraldebilen,” lyder det fra den udsendte.
Billeder fra stedet bekræfter, at skraldet flyder på den ellers normalt rolige villavej.
Der er ikke yderligere meldinger om, hvordan branden i skraldebilen opstod.