Stor anerkendelse: Dansk film nomineret til Golden Globe

Illustrationsfoto.

Den danske film er blevet nomineret til en Golden Globe. Sidst, en dansk film vandt prisen, var i 2011 med filmen Hævnen instrueret af Susanne Bier.

En dansk film er blevet nomineret til en Golden Globe.

Det fremgår af et opslag, den amerikanske prisuddeling har delt på det sociale medie X.

Dermed bliver filmen den første danske nominering siden Jagten fra 2013 instrueret af Thomas Vinterberg.

Dengang var Jagten nomineret i kategorien Bedste Udenlandske Film, og det samme gør sig gældende for den nuværende danske nominering.

Det drejer sig om filmen Pigen med nålen, som udspiller sig i slutningen af Første Verdenskrig i København.

Her kæmper den unge fabriksarbejder Karoline, skildret af Vic Carmen Sonne, for at overleve.

(Artiklen fortsætter under opslaget)

Hun møder Dagmar undervejs, portrætteret af Trine Dyrholm, da hun bliver arbejdsløs, forladt og gravid. Dagmar driver en undergrundsadoptionsbureau.

Pigen med nålen er baseret på en virkelig historie om danmarkshistoriens værste seriemorder, Dagmar Overbye. I 1921 blev hun dømt for mord på ni spædbørn.

I årene forinden havde Dagmar adopteret børnene mod betaling fra ofte enlige mødre.

Filmen er lavet i samarbejde mellem Danmark, Polen og Sverige og skal blandt andet konkurrere mod franske Emilia Pérez og brasilianske I’m Still Here.

Sidst, en dansk film vandt en Golden Globe, var i 2011 med filmen Hævnen instrueret af Susanne Bier.

Den amerikanske prisuddeling er blevet uddelt siden 1944 af journalistsammenslutningen Hollywood Foreign Press Association.

Golden Globes bliver afholdt mellem den 6. og 7. januar 2025 dansk tid.

Det danske bud på en Oscar vinder er fundet. Instruktøren bag filmen er stolt over tilliden og anerkendelsen.