En kvinde er blevet udsat for grov vold, mens hun blev voldtaget. Københavns Vestegns Politi har anholdt manden og nu fået ham fængslet
Thi kendes for ret.
En dommer ved Retten i Glostrup har torsdag kendt en 35-årig mand skyldig i flere grove forbrydelser begået mod en enkelt kvinde.
Det oplyser anklagemyndigheden ved Københavns Vestegns Politi på det sociale medie X.
Manden udsatte ifølge dommen det kvindelige offer for et mareridt over en periode på en adresse i Ballerup tilbage i juni.
Her blev kvinden både voldtaget, forsøgt voldtaget og udsat for grov vold på forskellige måder, lyder det fra anklagemyndigheden.
‘Han blev anholdt dagen efter og har siddet varetægtsfænglet siden,’ oplyser Vestegnens anklagere.
Den 35-årige mand blev for alle forholdene idømt en straf på tre år og tre måneders ubetinget fængsel.
Han har valgt at anke dommen til Østre Landsret. Det gjorde han på stedet, lyder det fra anklagemyndigheden. Myndigheden oplyser ikke den pågældende kvindes alder.
Manden er efter dommen derfor fortsat varetægtsfængslet.