Kørte ræs og dræbte forældrepar: 24-årig mand forklarer sig i retten

Et forældrepar mistede livet Hillerødmotorvejens forlængelse den 6. juli 2024. En 33-årig mand mistede livet og to børn, som var i den anden bil, mistede sine forældre. Tirsdag er en 24-årig mand i retten. Han er tiltalt for at have kørt ræs mod den 33-årige, som kolliderede med familien.

Den 24-årige mand har taget plads i retten og der er også blevet kaldt flere vidner ind, som har afgivet sin forklaring.

Der er blevet vist videoer i retssalen og flere vidner har fortalt, at de er blevet overhalet af to BMW’er, som kom i meget høj fart inden den ene kolliderede med familiebilen, hvor de fire personer sad i.

“Jeg kigger på mit speedometer, og det stod på 100 (kilometer i timen, red.). De kom kørende pænt stærkt, så jeg vil skyde dem til at have kørt over 150”, fortæller vidnet ifølge TV2, som er i retten.

Den 24-årige mand har også forklaret sig i retten.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Hillerødmotorvejens forlængelse blev spærret efter det voldsomme uheld, hvor mange udrykningskøretøjer ankom.

Flere vidner fortæller, at de biler overhalet med meget høj fart. Det kan den 24-årige hverken be- eller afkræfte.

“Jeg kan bare huske, at jeg skulle hjem. Jeg skulle bare hjem til min familie, siger tiltalte og fortæller, at han ikke kiggede på speedometret.”, skriver TV2 fra retten.

Sidste vidne giver forklaring

Det sidste vidne har nu taget plads i retten og beretter om så høj fart fra de to BMW’er, at han er nødt til at ringe til alarmcentralen.

De to bilister drøner forbi vidnet i en sådan fart, at han mister dem af syne efter meget kort tid.

“Jeg er nødt til at ringe og fortælle, hvad jeg har observeret”, siger han ifølge TV 2.

Vidnet fortæller, at han selv kører omkring 110 kilometer i timen, men de to biler kører langt hurtigere.

Han vurderer, at de to biler har kørt op mod 200 kilometer i timen.

Mistede herredømmet

Et andet vidne har tidligere fortalt, at den hvide BMW mister herredømmet og kolliderer med en anden bil.

“Vi bliver overhalet af en hvid BMW, som så mister herredømmet og rammer nogle kegler og kører frontalt ind i den anden bil”, forklarer vidnet i retten.

Den tiltalte kan ikke komme med mange detaljer om aftenen, hvor han angiveligt kørte efter sin ven. Han har dog tidligere forklaret, at der ikke var tale om ræs, men snarere, at han ville stoppe sin ven.

Tiltalte fortæller i retten tirsdag eftermiddag, at der ikke har været tale om ræs. I stedet ville han køre sin 33-årige ven hjem, da vennen var påvirket af alkohol.

Men vennen ville ikke høre på den 24-årige og satte sig ind i sin egen bil og kørte i høj fart fra København.

Retsmødet er slut

Den tiltalte kigger ikke på vidnerne eller på andre personer i retten. I stedet kigger han ned i bordet og reagerer ikke synligt på det forklaringer, som vidnerne kommer med.

Retsmødet er nu slut, men sagen er endnu ikke færdig. Næste møde vil være den 17. december 2024.