En udstilling af kunsterem Banksy kommer til Danmark for første gang. Her kan man dykke ned i den anonyme kunstners gådefulde univers.
Snart kan man opleve en udstilling af den verdensberømte britiske kunstner Banksy. Udstillingen The Mystery of Banksy – A Genius Mind kommer nemlig til Danmark – for første gang.
Det oplyser Art Maze i en pressemeddelelse.
“Det rå og industrielle miljø i Art Maze komplementerer Banksys kunst på en helt unik måde. Betonvægge og den upolerede stil skaber en autentisk atmosfære, der minder om de omgivelser, hvor Banksys værker ofte findes. Det gør Art Maze til et perfekt sted for en udstilling, der ønsker at fremhæve de stærke budskaber i Banksys kunst,” lyder det fra grundlæggerne af Art Maze, Matthias Kolstrup og Louise Hagbarth.
Banksy er en anonym og gådefuld graffitti-kunstner og maler fra Storbritannien. I mange år har kunstneren vakt opigt i gadebilledet med sine provokerende og politiske værker.
Disse værker kommenterer ofte samfundets udlighed, magtstrukturer og forbrugskultur.
Man mener, at Banksy blev født i 1974 i Yate, tæt på Bristol. Derudover mener man ligeledes, at Banksy startede med at male graffiti sammen med Bristol-gruppen, Bristol DryBreadZ Crew, i starten af 1990’erne.
The Mystery of Banksy – A Genius Mind slår dørene op for besøgende den 16. maj på Art Maze på Østerbro.
Ifølge Grundlæggerne af Art Maze, Mattias Kolstrup og Louise Hagbarth, er stedets beliggenhed tæt på Vibenshus Runddel metrostation samt krydset mellem Lyngbyvej og Jagtvej perfekt.
Udstillingen har haft mere end 2,5 millioner besøgende, siden den åbnede i München i 2021.