Coop med stærk opfordring til alle kunder: Reager med det samme

Coop

Det er ingen hemmelighed, at butikker, kunder og personale har travl under julen. Men i år er der endnu mere fart på hos flere Coop-butikker.

Der er virkelig fart på i disse dage. Både kunder og personale kan mærke, at det snart er ved at være jul. Hos Coop er det ingen undtagelse og nu kalder både Kvickly, SuperBrugsen, Brugsen og 365discount på handling fra kunderne.

Det fortæller Torben B. Andersen, der er kædedirektør i Brugsen til BT.

“Det er et meget stort arbejde for vores gode kolleger i butikkerne. Så jeg vil godt appellere til, at man henter sine pakker så hurtigt som muligt, så vi har den fysiske plads til de store mængder, vi modtager,”, siger kædedirektøren i Brugsen, som ejes af Coop.

Har slået alle rekorder

Selvom det er normalt for medarbejderne, at der der kommer mange pakker ind i juletiden, så er julen 2024 ikke som alle andre.

Sidste år var der omkring 500.000 pakker i Coops supermarkeder – i år er tallet på tre millioner. Derfor er der ekstra pres på medarbejderne, som står i pakkeudleveringen.

Derfor håber Coop, at kunderne viser forståelse overfor medarbejderne, som allerede arbejder på højtryk for at nå at servicere alle.

“(Jeg håber) også at have forståelse for, at medarbejderne i butikkerne har ekstraordinært travlt i december. Jeg kan love, at vi gør alt, hvad vi kan for at servicere kunderne så godt som muligt”, lyder det fra Torben B. Andersen.

Også Bilka har ekstra travlt i disse dage. Varehuset har sat prisen på Coca-Cola helt ned og det har fået folk til at strømme til