Overraskede maskerede mænd i sit hjem: Slået med jernrør og truet med pistol

Tidligt tirsdag morgen fik en beboer sig noget af en overraskelse, da to maskerede mænd var igang med at stjæle fra garagen.

Klokken 06.20 tirsdag morgen fik en beboer sig noget af en ubehagelig overraskelse.

I personens garage stod to maskerede mænd, der havde stjålet værktøj og et sæt bilnøgler.

Selvom det lykkedes at skræmme de ubudne gæster væk, kom de senere igen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto.

Klokken 08.00 samme morgen var de maskerede mænd pludselig tilbage på adressen på Ørslev Stationsvej i Ringsted.

Her blev beboeren både truet med en pistol og slået med et jernrør.

Det lykkedes dog personen at kalde på sin ven, der også var på stedet.

De forsøgte at tilbageholde mændene, men blev begge truet med pistolen.

Da gerningsmændene efterfølgende drønede i retning mod Haslev, fik de to venner dog smadret ruden på mændenes bil i forsøget på at stoppe dem.

Fandt efterladt bil

Efter politiet havde fået anmeldelsen kørte man til adressen og afhørte de forurettede.

Ved Ringsted Bibliotek fandt en patrulje køretøjet med knuste ruder.

En anden patrulje traf to mænd, der ved synet af ordensmagten maskerede sig.

Derudover passede de også på signalementet af gerningsmændene fra garagen.

Begge mænd blev anholdt.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Download den nye opdaterede Presse-fotos.dk-app helt gratis på AppStore

Splatterpistol og kniv

Den ene viste sig at være en 21-årig mand fra Ringsted, der var i besiddelse af en splatterpistol og en kniv.

Den anden var en 24-årig mand fra Slagelse.

De blev begge sigtet for røveri og taget med på stationen til afhøring, hvor de begge nægtede.

Den 24-årige blev fremstillet i et grundlovsforhør onsdag med begæring om varetægtsfængsling, da han er tidligere straffet og på prøvetid.

Den 21-årige blev løsladt tirsdag aften efter afhøringen.

Politiet vil på nuværende tidspunkt ikke svare på, om der er sket alvorlig personskade på en stille villavej, hvor en massiv aktion omkring et hus er iværksat.