Grov hændelse på gaden foran forskrækkede vidner

Fire mænd med arabisk udseende har udsat et offer for et voldsomt røveri på åben gade. Nu efterlyses gerningsmændene sammen med et vidne

En 37-årig mand holdt ind for at foretage et telefonopkald, da en sort VW Golf kom kørende op og stoppede ved siden af ham.

Ud steg fire mænd, som truede den 37-årig mand med kniv og pistol og truede ham til at udlevere personlige dokumenter og et kontaktbeløb.

Efterfølgende henvendte et mandlig vidne på omkring 60 år sig til den 37-årige.

Han havde set røveriet og hjalp offeret med at ringe til politiet.

Da røveriet skete i Køge, vil Midt- og Vestsjællands Politi nu gerne i tale med det 60-årige vidne.

Samtidig efterlyses de fire gerningsmænd med et signalament, skriver B.T.:

Gerningsmand A: Mand, arabisk af udseende, cirka 160 cm, cirka 21-22 år, normal af bygning, sort hår der var lidt længere bagpå, iført sort halsedisse, som var ført op over ansigtet, sort tøj og sko. A sad som passager i bilen og medbragte en stor, sort kniv. Kniven lignende en foldekniv med et blad på cirka 20 cm

Gerningsmand B: Mand, arabisk af udseende, cirka 190 cm, cirka 20 år, normal af bygning, iført en kort sort jakke og ellers sort tøj. Havde medbragt en mindre sort pistol, der sad i bukselinningen.

Gerningsmand C og D: Begge mænd, arabisk af udseende, cirka 170-180 cm, cirka 20 år, normal af bygning, iført sort tøj.

Vidnet kan kontakte Midt- og Vestsjællands Politi på telefon 1-1-4.

Tirsdag morgen er der sket en alvorlig hændelse ved en dagligvareforretning, hvor to personer er involveret. De er begge blevet hastet til hospitalet

Illustrationsfoto