Politiet oplyser, at de er rykket ud til meldinger om, at en pige vil hoppe ud foran et tog og befinder sig på skinnerne. Det har haft konsekvenser for togdriften
Alarmcentralen har sammen med politiet modtaget et tragisk opkald fra borgere, der har set en blot 16-årig pige stå på skinnerne for at ville hoppe ud foran toget, når det kom buldrende afsted.
Det frygtelige alarmopkald fik politi- og redningsmandskab til at rykke resolut ud for at forhindre den forestående katastrofe.
Samtidig blev DSB advaret mod pigen på skinnerne.
(Artiklen fortsætter under faktaboksen)
Har du brug for hjælp?
- Telefonrådgivning på 70 201 201 alle årets dage fra klokken 11-05
- Hvis du har selvmordstanker eller er i en anden alvorlig livskrise – eller hvis du har pårørende eller er efterladt til selvmord, så fortvivl ikke – hjælpen er nær
- Mailrådgivning eller chatrådgivning. For at se åbningstider og for kontakt om hjælp – www.livslinien.dk
Den forfærdelige hændelse er sket på skinnerne ved Grevinge, Odsherred i Nordvestsjælland mandag aften.
‘Kl. 20.32 fik politiet en anmeldelse om, at en 16-årig pige fra Odsherred havde sagt, at hun ville hoppe ud foran et tog. I forbindelse med politiets arbejde i området omkring Grevinge blev togtrafikken standset kl. 20.47. Kl. 21.13 havde politiet fået fat i den 16-årige pige og fået hende væk fra togskinnerne,’ lyder det fra Midt- og Vestsjællands Politi i tirsdagens døgnrapport.
Togdriften blev efterfølgende genoptaget, mens den 16-årige pige blev bragt på psykiatrisk skadestue for at få hjælp.
Derfor omtaler Presse-fotos.dk selvmord og selvmordstruede
- Indtil videre har Presse-fotos.dk og andre danske medier ikke omtalt selvmord, medmindre der har været en helt særlig interesse
- For nylig har Center for Selvmordsforskning kritiseret den tilgang fra danske medier, fordi den nærmest tabubelagte tilgang ikke er tidssvarende
- Forskning viser i den forbindelse, at omtale af selvmord kan være med til at forebygge
- Derfor er reglerne for god presseskik nu blevet ændret på området, så medier med størst mulig hensyn også omtaler selvmord