El-selskab med vigtig besked: Over 1 million danskere skal være opmærksomme

Mange kunder har oplevet at få besked om, at man ikke har betalt sin elregning. Det er samme besked, som mange el-kunder har fået søndag.

Mange danskere har valgt at gøre det nemt for sig selv, når de skal betale de faste udgifter. For de fleste mennesker er husleje, mobilabonnement og elregning tilmeldt betalingsservice.

Man skal derfor huske, at opdatere sine betalingsoplysninger, hvis man skifter bank eller regningen skal betales fra en anden konto. Men de seneste dage har det vist sig, at der er tale om omfattende svindel med danskernes elregning.

”Du risikerer at få lukket for din energiforsyning.”

Sådan lyder beskeden, som mange elkunder har modtaget. Men man skal ikke reagere på sms’en, lyder det fra elselskabet Andel, som har over en million kunder.

Tænk en ekstra gang

Hvis du har modtaget eller modtager en sådan besked, så tænk dig om en ekstra gang. Svindlerne vil gerne have dig til sende betalingsoplysninger, så du kan ‘betale’ din elregning.

Her opfordrer Andel til, at kunderne skal tjekke sin Andel app eller logge ind via en browser. Her vil det fremgå, hvis der er noget, der ikke er betalt eller kræver kundens opmærksomhed vedrørende elregningen.

I samme ombæring understreger Andel, at man ikke kommer til at slukke for strømmen, fordi kunderne ikke har betalt regningen en enkelt gang.

Der skal mere til, før man slukker strømmen. Har du modtaget beskeden om mangelende betaling af din elregning, så kontakt Andel.

Sådan spotter ud svindel

Svindlerne forsøger at få betalingsoplysninger. Det handler ikke kun om en elregning, men også mange andre måder.

Derfor har Andel samlet en række råd, så kunderne kan passe bedst på sig selv.

  1. Vær opmærksom på uventede sms’er, mails eller opkald  
    Phishingangreb starter ofte med uventede eller presserende beskeder, der forsøger at stresse dig til at handle hurtigt. Stop op og tænk dig om, inden du reagerer.
  2. Vær kritisk over for personlige anmodninger
    Legitime virksomheder vil sjældent bede dig om at dele følsomme oplysninger som kontonumre, adgangskoder eller CPR-nummer via mail. Hvis du bliver bedt om at dele disse oplysninger, så kontakt virksomheden direkte via deres officielle kontaktoplysninger.
  3. Kig efter stavefejl, mærkeligt sprog og mistænkelige afsendere
    Phishingbeskeder indeholder ofte stavefejl eller bærer præg af oversættelsesfejl. Vær også opmærksom på opkald fra ukendte eller udenlandske numre og blokér mistænkelige numre.
  4. Kontrollér web- og mailadresser nøje
    Phishingsvindlere opretter ofte falske hjemmesider og mailadresser, der ligner de officielle. Hvis det ser underligt ud, bruger forkerte tegn eller ikke er HTTPS-sikret, er der sandsynligvis tale om phishing.
  5. Pas på vedhæftede filer og downloads
    Mails og sms’er kan indeholde vedhæftede filer eller links, som kan inficere din enhed. Hvis du ikke forventer en fil fra afsenderen, så lad være med at åbne den, før du har fået bekræftet, at den er legitim.

Også Lidl er ude advarer kunderne. Der opfordres til, at kunderne reagerer hurtigt, da det kan have stor betydning for helbredet.