Voldsomt uheld: Lastbil kører over autoværn og ned i å

Onsdag morgen har sneen ramt landet mange steder. I Sydsjælland er en lastbil kommet så galt afsted, at den er væltet ud i åen. En personbil skulle også være havareret i forbindelse med ulykken.

Sneen og frosten har ramt landet over, og det har givet en del trafikale udfordringer.

Til morgen er en lastbilchauffør kommet særdeles galt afsted, da hans lastbil er havnet ude i Susåen ved Næsby.

(Artiklen fortsætter under billedet)

I forbindelse med uheldet er en personbil havareret meget hårdt og lastbilen er kørt udover autoværnet og lige ned i åen på Skelbyvej i Næsby.

Den tonstunge lastbil ligger godt smadret nede i åen, mens beredskabet arbejder på højtryk i området.

Lige nu er der kaos på vejen, hvor en masse blå blink spærrer for de andre trafikanter.

Man skal derfor væbne sig med tålmodighed, hvis man befinder sig omkring Næsby i Glumsø.

Der er på nuværende ingen meldinger omkring tilstanden på de involverede.

Presse-fotos.dk forsøger at få en udtalelse, som kan klarlægge, hvad der er sket ude på vejen.

Opdateret:

Politiet melder på X, at de er til stede ved færdselsuheldet. Vejen er spærret, søg derfor gerne alternative ruter og hold jer opdateret ved trafikradio. Politiet har ikke yderligere oplysninger for nuværende.

I holbæk har en sag rystet byen, hvor en mand er blevet fundet dræbt.