Dansker vinder Miss Universe: Sådan reagerer udlandet

Illustrationsfoto.

I søndags skrev Danmark historie, da danske Victoria Kjær Theilvig vandt Miss Universe. Nu reagerer udlandet på den historiske bedrift.

Søndag den 17. november vandt 21-årige Victoria Kjær Theilvig titlen Miss Universe som den første dansker nogensinde.

Det skulle tage 73 forsøg, før en dansker kunne pryde sig med denne bedrift.

Netop denne kendsgerning vækker genklang i medier verden over, beskriver B.T.

‘Vi ved alle, det er dejligt at være norsk i Danmark. Det kan imidlertid se ud til, at det dejligere at være dansk alle andre steder i verden,’ skriver det norske medie VG.no. således.

Her kalder det norske medie ligeledes sejren for “historisk” og nævner, at man skal helt tilbage til 1990 for at finde sidste skandinaviske vinder.

USA har også bidt mærke i den historiske bedrift om, og det anerkendte amerikanske medie CNN skriver følgende:

‘Victoria Kjær Theilvig fra Danmark er blevet kåret Miss Universe 2024, og bliver dermed den første dansker nogensinde til at vinde konkurrencen.’

Afslutningsvis beskriver Indien også bedriften, hvor danskeren løb med sejren foran blandt andre den indiske deltager, der fik en 12.-plads.

‘Victoria Theilvig strålede i en lysende lyserød kjole, som blev aftenens store samtaleemne,’ skriver de i første omgang, inden de fortsætter:

‘Den gulvlange kjoles glitren og vovede farve komplimenterede hendes brillante tilstedeværelse på scenen.’

Dansker vinder skønhedskonkurrencen Miss Universe for første gang. Danske Victoria Kjær Theilvig er således blevet kåret som Miss Universe 2024.