En bilist har påkørt en varebil med en påmonteret trailer. En person er i den forbindelse blevet bragt på hospitalet
“En ambulance har netop forladt stedet med blå blink og udrykning.”
Sådan lyder det onsdag formiddag fra Presse-fotos.dks udsendte, der er til stede ved et færdselsuheld, hvor en personbil har påkørt en trailer med en rendegraver på.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Uheldet er sket på Faaborgvej i den midtfynske by Salling, hvor både Fyns Politi sammen med ambulancetjenesten har været ude for at assistere.
“Politiet har afhørt vidner og dirigerer trafikken, da en vejbane er blevet afspærret. Men uheldet har ikke givet anledning til større trafikale udfordringer,” siger Presse-fotos.dks udsendte.
Mindst en person er blevet bragt til hospitalet i forbindelse med sammenestødet. Tilstanden på vedkommende er ikke kendt.