Det gik noget så galt, da en kvinde tog fejl af speederen og bremsen i sin perosnbil og endte med at torpedere en husmur
Det er sgu en ommer.
Det kan være nogenlunde sådan en tankegang en 42-årig kvinde har haft om sin egen kørsel, efter hun søndag eftermiddag forårsagede et færdselsuheld.
Under sin kørsel glemte kvinden nemlig pludselig, hvilken pedal der var speedere, og hvilken en der var bremsen.
Og så endte hun med at påkøre husmuren, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i kredsens døgnrapport mandag.
Politiet modtog anmeldelsen om færdselsuheldet søndag eftermiddag klokken 13.48 i krydset mellem Ivar Huitsfeldtsvej og Rådhusstræde i Køge.
Ifølge politiet skete misforståelsen, da kvinden skulle foretage et højresving.
‘Den 42-årige kvindelige fører fra Solrød Strand tog fejl af speeder og bremse og mistede i den forbindelse kontrollen over personbilen,’ oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i døgnrapporten.
Heldigvis kom ingen personer alvorligt til skade ved sammenstødet
Mand råber om hjælp fra altan – vild evakuering under lejlighedsbrand.