Fem lejligheder ubeboelige efter voldsom hændelse

Flere opgange er blevet evakueret i forbindelse med voldsom brand i en etageejendom. I den indledende melding lyder det, at der formentlig er børn i lejligheden

‘Der kan ses ild og røg i lejligheden. Formentlig børn i lejligheden.’

Sådan lyder det indledende anmeldelse som brandvæsenet, politiet og amublancetjenesten søndag klokken 16.58 har modtaget.

Ifølge politiet er flere opgange i færd med at blive evakueret, mens branden raserer den pågældende lejlighed.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her ses den brændende lejlighed

Branden foregår i en beboelsesejendom i Benløseparken i Benløse, Ringsted.

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at der er tale om en ‘ret kraftig brand’.

“Vi vil være til stede længe endnu, da der fortsat er flammer i lejligheden,” siger vagtchef Lars Galaz til B.T..

På det sociale medie X oplyser Midt- og Vestsjællands Politi, at der til trods for meldinger om børn i lejligheden umiddelbart ikke er meldinger om personskade.

Presse-fotos.dks udsendte til stedet fortæller, at sort røg stiger ud af lejligheden, der ligger på første sal, mens opgange på hver sin side er evakueret til en nærliggende græsplæne.

Det bliver efterfølgende en opgave for Midt- og Vestsjællands Politi at klarlægge de nærmere omstændgheder til brande herunder, hvorfor den er brudt ud.

Klokken 19.29 oplyser politiet, at beredskabet er færdige på stedet.

‘Ingen tilskadekomne. 5 lejligheder ubeboelige. De ramte sørger selv for genhusning. Brandårsagen vil blive undersøgt, men måske et nedbrændt stearinlys,’ lyder det fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Samme dag er politiet i gang med undersøgelser omkring en anden mand, der har mistet livet. Politiet har netop anholdt de mistænkte.