Livløs cyklist fundet på landevej

En tilfældig kvinde har gjort et skrækkeligt fund på en afsides landevej, hvor en cyklist ligger livløs og alene

Da en tilfældig kvinde kom kørende, opdagede hun pludselig noget helt galt i vejkanten og slog alarm til politiet.

Det var en livløs, mandlig cyklist, som kvinden havde opdaget, og hurtigt reagerede hun for at hjælpe manden.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

‘Kvinden, der fandt den livløse mand, arbejder som hjertesygeplejerske og havde sammen med flere andre borgere påbegyndt hjerte-lunge-redning, ligesom der blev benyttet en hjertestarter, inden en ambulance nåede frem,’ oplyser politikredsen mandag i døgnrapporten.

Det skræmmende fund blev gjort lørdag klokken 11.37 på Dragsmøllevej i Hørve ved Odsherred og kort efter kunne Midt- og Vestsjællands Politi konstatere, at der var tale om en 75-årig mand fra Hørve, som havde fået et ildebefindende og derfor var væltet på cykel.

Den 75-årige mand blev efter at have modtaget hjælp fra hjertesygeplejersken hastet på hospitalet i en ambulance.

Her meldes han mandag uden for livsfare.

Har du lyst til at vinde et gavekort til en valgfri restaurant på hele 1.000 kroner? Så skal du blot tilmelde dig Presse-fotos.dks spritnye nyhedsbrev ved at klikke her

Illustrationsfoto