Kong Frederik vil besøge Grønland fra 18. til 20. februar.
Det siger han torsdag på et pressemøde under et statsbesøg i Litauen.
– Vi føler meget med det grønlandske folk, og det har berørt os meget, hvad der foregår i Grønland i de seneste uger.
(Artiklen fortsætter under billedet)

– Vi kan fornemme på medier, at det grønlandske folk har været meget bekymrede. Det optager os begge. Grønland ligger os meget på sinde, siger kongen.
Det er første gang, at kong Frederik udtaler sig om situationen i Grønland, siden opmærksomheden er blusset op på ny.