En ung kvinde gennemlevede et sandt mareridt i et tog. En 33-årig mand begik overgreb på kvinden og er nu dømt for voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje.
Tidligt om morgenen mellem klokken 05.45 og 06.45 1. juni i år blev en ung kvinde udsat for voldtægt af en 33-årig udlænding.
Efter anmeldelsen strømmede både betjente og politiet til stationen, hvor man foretog undersøgelser. Kort efter blev den 33-årige mand anholdt og varetægtsfængslet.
Manden, der er fra Argentina, havde allerede inden retssagens start tilstået, at han have udsat kvinden for voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Voldtægten fandt sted i et kystbanetog mellem Nørreport Station og Helsingør Station.
Manden har også tilstået i en anden sag, hvor han har slået en mand i ansigtet. Denne hændelse fandt sted i april 2024.
I dommen om voldtægten har retsformanden lagt vægt på, at de to ikke kendte hinanden. Der er også blevet lagt på, at kvinden var i en tilstand, hvor hun hverken kunne give samtykke eller modsætte sig den 33-årige argentiner.
Manden er blevet dømt til et års fængsel og udvisning fra Danmark ved Retten i Lyngby . Han har også fået indrejseforbud i seks år.