Christopher udskyder turné

Illustrationsfoto: Christopher udskyder turné.
Illustrationsfoto.

Christopher udskyder sin turné til 2025. Det oplyser popsangeren på Instagram, hvor han også forklarer årsagen bag beslutningen.

Den danske popsanger Christopher har udskudt sin planlagte turné i efteråret til 2025. Oprindeligt var hensigten, at han skulle turnere rundt i Europa.

Det meddeler Christopher på det sociale medie Instagram.

‘Jeg har kørt på uafbrudt de seneste to og et halvt år. Jeg har ikke fået muligheden for at bearbejde det. Det har været overvældende,’ forklarere sangeren.

Det er ham selv i samarbejde med sit hold, der har truffet den endelige beslutning, uddyber han.

Allerede i oktober skulle den nu udskudte Europa-turné planmæssigt have været skudt i gang. Her skulle den danske popsanger forbi storbyer som London, Paris, Munchen, Hamborg og Zurich.

Koncerterne i Danmark bliver dog afholdt som planlagt. Her spiller han i Royal Arena i København den 27. og 28. september.

Christopher arbejder på nyt album

Efter koncerterne på dansk grund har den 32-årige musiker til hensigt at færdiggøre sit kommende album.

‘Jeg kan ikke vente med at komme tilbage med ny musik i 2025. Jeg håber, I vil beholde jeres billetter. Der følger snart mere info om nye datoer’, skriver han yderligere på Instagram.

Til P3 podcasten Hvem er Christopher løfter han også sløret for, at han i perioder i sin karriere har arbejdet for meget.

Efter han blev far for anden gang i 2023, tog han blandt andet efterfølgende til Asien for at spille koncerter i et halvt år.

‘I dag ville jeg måske ikke have lagt det hele lige op ad hinanden. Jeg var jo nærmest væk fra familien i et halvt år uafbrudt,’ siger sangeren i podcasten.

Christophers kommende album vil være hans sjette af slagsen.

Christopher synger med verdensstjerne.

ONP.